Gør tandlægebesøget til en leg for dit barn

Har dit barn udtrykt nervøsitet for at gå til tandlægen? Så er der en meget effektiv metode, som du kan anvende for at berolige barnet. I kan nemlig med stor fordel prøve at lege tandlægeklinik derhjemme, hvor mor og far er tandlæger, og barnet er patienten.
Igennem denne metode handler det i høj grad om at gøre alting så virkeligt som overhovedet muligt. Derfor starter vi lige med at slå de forskellige faser, som man gennemgår hos tandlægen, igennem:
Barnet kommer ind i receptionen, barnet leger i venteværelset, barnet hilser på tandlægen og sætter sig i stolen, undersøgelsen går i gang, og til sidst er undersøgelsen slut.
Prøv at få disse faser til at udspille sig i hjemmet, dette kan blandt andet gøres således.

Barnet kommer ind til sofabordet med en seddel, og du beder ham eller hende om at tage plads i sofaen, hvor du har anbragt lidt legetøj. Vent et par minutter og hent herefter barnet. Tag ”patienten” med ind på et værelse, hvor barnet enten kan lægge sig ned eller tage plads i en stol. Under selve undersøgelsen kan I med fordel anvende en lommelygte og lyse barnet ind i munden. I kan også anvende et lille spejl eller en ske til at prikke lidt til tænderne og tandkødet. Det er utroligt vigtigt, at det på ingen måde bliver ubehageligt for barnet, da dette vil skabe en dårlig oplevelse fra starten.
Når undersøgelsen er slut, så kan I eventuelt give barnet en lille gave i form af en tandbørste eller noget legetøj. Derved associerer barnet nemlig tandlægen med nogle rare ting.

 

Belær dit barn gennem historier

Der findes rigtig mange børnebøger, som omhandler tandlægebesøg og mundhygiejne. Disse bøger kan du med fordel læse sammen med dit barn, derved bliver barnet nemlig bekendt med alle de forskellige faktorer. Barnet vil lære, hvorfor man skal gå til tandlægen, og hvordan man passer på sine tænder.
I næste afsnit får du tre gode råd fra tandlægen, som kan hjælpe dig med at holde dit barns tænder sunde.

Tandlægens gode råd til børnetænder

Det første gode råd fra tandlægen lyder således: Gør tandbørstning til en fælles aktivitet de første mange år af barnets liv.
Det er nødvendigt at assistere barnet med børstning helt indtil de når 10 års alderen. Det er nemlig først her, at barnet har udviklet den nødvendige motorik til at børste tænderne optimalt.
Det andet gode råd handler om de første 2-3 år af barnets liv. Her bliver der udviklet mælketænder, og dette kan være utroligt generende for barnet. Derfor kan man anvende en blød tandbørste til at massere gummerne, eller man kan anvende en bidering. Disse to metoder har nemlig begge en lindrende effekt, og det vil mindske irritationen i barnets gummer.
Det sidste gode råd lyder således: Hav et stort fokus på 6-årstanden!
Denne tand er nemlig den tand, som oftest bliver ramt af caries. Derfor er det meget vigtigt, at man holder fokus på denne tand og altid børster den grundigt.

 

 

 

Skriv et svar