Hund i børnefamilien: Sådan får hund og barn glæde af hinanden

Det er fantastisk for et barn at vokse op i en familie med en hund. Men kun hvis du som forælder tager ansvar for, at hund og barn får det bedste ud af hinanden. Ellers kan konstellationen ende med, at den firbenede skaber gnidninger, og hunden bider dit barn, fordi der ikke er en gensidig forståelse mellem dem.

Som forælder kan du dog med ganske få greb sørge for, at barn og hund får et livslangt venskab. Læs med her, og find ud af, hvordan du bedste skaber gode rammer for en børnefamilie med hund.

Start et tidligt venskab

Hvis du vælger at byde menneskets bedste ven indenfor i jeres familie, nytter det ikke noget, at du køber god næringsrigt foder og aktiverende hundelegetøj og tror, at det er det eneste, der skal til. Det kræver tid og overskud at have en hund. Og det skal du være opmærksom på og gøre dig grundige overvejelser om først.

For at barn og hund kan få det bedste ud af hinanden, skal du tage ansvar allerede fra start. Det handler nemlig om, at de to skal knytte bånd så tidligt som muligt. Har du børn i alderen 0-6 år, vil de være i den aldersgruppe, der typisk får grimme hundebid. Højden på børn i denne alder betyder, at hunden ofte vil bide omkring ansigt og hoved. Derfor gælder det om at formidle kontakten mellem barn og hund så tidligt som muligt.

Det allerletteste er at skabe kontakt til et barn med en hvalp. På den måde vokser hvalpen nemlig op med barnet, der bliver en integreret del af hundens dagligdag. Hvalpen lærer at kende dit barns lyde og bevægelser allerede fra start. Dermed ikke sagt, at det er umuligt for en større hund at knytte bånd med dit barn. Det kræver bare hårdere arbejde.

Fordelen ved en hvalp er naturligvis også, at barn og hund får en speciel relation til hinanden, fordi de ”vokser op” sammen.

Kend hinandens grænser

Med en hund i familien gælder det om, at barn og hund skal lære hinandens adfærd at kende, for at hunden skal kunne leve op til sit ry som menneskets bedste ven. Får du som forælder ikke skabt denne forståelse mellem de to parter, bliver det svært at skabe en tæt relation.

Sørg for, at både barn og hund lærer hinandens grænser at kende. Ligesom dit barn har sit værelse, hvor døren kan lukkes og legen foregå i fred, skal hunden også have samme mulighed for et helligt sted. Når hunden lægger sig i sin hundekurv, er det et signal om, at den gerne vil have fred. Barnet må gerne nusse og kæle med hunden i kurven – det synes den bare er hyggeligt. Men selvom kurven er stor nok til to, skal du lære dit barn, at det kun er hunden, der må ligge der. Ellers træder I ind i dyrets private rum, og det vil stresse den ikke at have noget sted at trække sig tilbage. Samtidig er det vigtigt at indføre en regel om, at når hunden spiser eller sover, så skal den kunne gøre det uden at blive forstyrret.

Har I helt faste rammer for, hvordan hund og barn omgås hinanden, skaber du de bedste forudsætninger for, at hund og barn kan få et nært venskab til hinanden.

Hund som en del af opdragelsen

En hund i familien er også en god investering i forhold til børneopdragelsen. Lær dit barn, at det har konsekvenser, hvis hunden ikke får mad.

Gør det også til en fast vane, at dit barn går med, når hunden skal luftes. På den måde får I også plads til lidt kvalitetstid. Når dine børn bliver store nok, kan I lave en regel om, at de et par gange om ugen selv har ansvar for at gå en tur med hunden. Det er en måde at give børn en ansvarsfølelse på. De bliver bevidste omkring deres omverden og ved at have ansvar for et dyr, bliver de ikke bare mere tolerante. De udvikler også sociale kompetencer, som de kan tage med sig resten af livet.

Skriv et svar