Need to have og nice to have når I får en baby

Det er en jungle derude og som nybagte eller kommende forældre, er det super nemt at falde i salgsfælderne med begge ben først. Vi vil gerne de små poder det godt, men hvornår er noget need to have og hvornår er noget bare nice to have og ikke mindst – hvornår er noget bare dumt? Kære kommende forælder, læs med her inden i skal på jagt efter det rigtige babyudstyr.

Need to have

Der findes meget babyudstyr, som en hver kommende forælder bør investere i. Barnevognen og babyalarmen er uundværlig, når man skal være forældre. Og når vi taler om barnevognen, så er et varmeskind altid en god ide i det danske klima. Pas nu på når i bevæger jer rundt i barnevognsjunglen. Der findes et væld af løsninger og det er ikke altid den dyreste model, som nødvendigvis er den bedste. Brug nettet til at afsøge muligheder inden i besøger en eventuel butik.

Puslepude, termometer og babykar er tre uundværlige ting, som er praktiske og gode at have på badeværelset, når man bliver forældre. En ordentlig plads til at pusle den lille, samt ordentlige forhold når man skal bade er vigtige.

Mikroovnen og ordentlige flasker er også på det nærmeste need to have babyudstyr, når man skal have en lille ny. Mikroovnen kan for nogen lyde som et nice to have værktøj, men det er virkelig et redskab, som kan hjælpe en nybagt familie i pressede situationer. Glem alt om at stå og skolde flasker, varme mælk og grød i gryder. Med en mikroovn tager det kun få sekunder og den sparrede tid er brugt på barnet i stedet.

Nice to have

Der findes så meget lækkert babyudstyr, som kan være med til at forbedre jeres barns udvikling og hverdagen. En stor modetendens lige nu er sansegynger og sanselegetøj. At udvikle barnets sanser ved hjælp af forskelligt legetøj er nice to have, men ikke en streng nødvendighed. Forældre har i generationer før os stimuleret deres børns sanser ved hjælp af opmærksomhed og kærlig pleje. Det behøver ikke gøres mere kompliceret end som så.

Motionsklapvognen er et fantastisk værktøj for forældre, som ønsker at komme i form samtidig med at man er sammen med sit barn. Men strengt talt nødvendigt bliver det aldrig, at løbe tur med ens baby. Det samme gælder ladcyklen, som er fed at bruge i weekender og på ture til og fra børnehave og vuggestue, men nødvendig bliver den aldrig.

En anden stor tendens i tiden er slynger og bæreseler, hvor man bærer sine børn tæt ved hjertet. Der er ingen tvivl om, at barnet vil opleve en skøn nærhed med sine forældre, men at bære i sele og slynge, er ikke strengt nødvendigt, for et godt forhold til ens barn.

Når det næsten bliver dumt

På en klar førsteplads over dumme investeringer i babyudstyr som nybagte forældre, finder man termometerskeen. En ske, som måler temperaturen på grøden, inden man putter den i munden på barnet. Det kan være svært at begribe, at forældre ikke stoler på egne instinkter, men skal bruge et termometer inden de fodrer deres børn.

Skriv et svar