Der sker utrolig meget motorisk med det lille barn de første leveår. Fra at være en lille hjælpeløs baby, der ingenting kan ved fødslen, udvikler barnet sig i løbet af det første år til et mere selvstændigt individ. Det begynder fx at holde hovedet selv, rulle, sidde, kravle og måske endda gå. De efterfølgende år fortsætter udviklingen, og du som forældre kan være med til at støtte op om denne udvikling.
Når man taler om barnets motoriske udvikling og balance, er det dog vigtigt at huske på, at alle børn udvikler sig i et forskelligt tempo. Man skal derfor ikke sammenligne sit barn med andre børn. Nogle børn udvikler sig grov motorisk hurtigt, mens andre har mere fokus på det finmotoriske. Der er også børn, der lærer det hele i små ryk løbende, mens andre tager nogle ryk, hvor de mestrer flere ting på én gang. Man skal som forældre derfor ikke gå i panik over, at ens barn ikke udvikler sig på samme måde som naboens, da dette er meget individuelt.
Når det så er sagt, er der masser af tiltag, man som forældre kan foretage for at støtte op om den motoriske udvikling samt balance og fremme lysten til at lære.
Motorik læres gennem leg
Det er vigtigt, at barnet ikke er stillesiddende foran fx fjernsynet det meste af dagen. Kroppen er omdrejningspunktet, og den skal bruges. Det er dog ikke nødvendigt med decideret undervisning og gentagelser af forskellige dagligdagsaktiviteter, men man må i stedet have fokus på det barnet syntes er sjovt.
Kan dit barn fx lide at lægge puslespil, kan dette være noget, der fremmer barnets finmotoriske evner. Det kan også være, at dit barn kan lide at spille bold, hvorved man både kan sparke og kaste for at fremme motorikken.
Tumling med dit barn er også en sjov og god beskæftigelse, til at fremme den motoriske udvikling. Her skal barnet konstant koordinere sine bevægelser, og får trænet en masse muskler.
Husk på at det kun er fantasien der sætter grænser for, hvilke lege man kan give sig i kast med. Desuden er gentagelser gode i forhold til indlæring.
Kom ud i naturen
Udeaktiviteter er en god genvej til motorisk udvikling. Dette skyldes, at når man leger udenfor er det meget svært at være inaktiv.
Her er der også utallige lege, man kan give sig i kast med. Det kunne fx være boldstil eller cykling. Hvis barnet ikke er så gammel, kan en løbecykel være en god investering. Denne er med til at fremme barnets balance og koordinering. Hos boernibalance.dk kan du finde et stort udvalg af Puky løbecykler. Cyklen kan bruges allerede fra omkring 2 års alderen, og mange børn der har brugt en sådan cykel, er herefter klar til en rigtig cykel uden nogensinde at benytte støttehjul.
En god motorik giver barnet selvtillid
Et barn med en veludviklet motorik, får også mere mod på livet da det fremmer evnen til at indgå i fællesskaber. Barnet får samtidig mod på at kaste sig ud i nye ting, og udvikle sig endnu mere også på andre parametre som fx koncentration.
Vi anbefaler også https://pressekontakt.dk/ som kilde til nyheder fra nettet